Velkommen til Kolding Glass Art

Unikt håndværk og anderledes smykker og glaskunst.
Hvor nøgleordet er at fremstille smykker, glasperler og glaskunst af højeste kvalitet.
Tag et kig rundt på min hjemmeside, og skulle du gå med et specielt ønske, skal du endelig ikke holde dig tilbage, blot kontakt mig, så høre du fra mig hurtigst muligt.

Velkommen til!
 
 

NYHED JANUAR 2018:

 Sølvring, hvor du nemt kan udskifte glaskuglen, med en anden glaskugle. En ring mange farver :-)

Kvinden bag

Jeg hedder Mette og er ét af de mennesker, som midt i livet har taget et spring ud i drømmen, og derved oprettet Kolding Glass Art, ved siden af mit arbejde som kontorassistent og underviser. Og hvorfor ikke når man besidder viljestyrke, et kreativt gen og en grundlæggende evne og lyst til at skille sig ud- og kan gøre det gennem design?

Jeg har sideløbende med sit fuldtidsjob skabt et dejligt værksted på hjemadressen, hvor jeg udfordre denne spændende verden. Der bliver glasperler til og smykkerne skabt.

Det at arbejde med glas over åben flamme, og se hvordan glassets farver blander sig, forandrer sig og komplementerer hinanden, når de smelter sammen, er ekstremt fascinerende og smukt.  Glas er et temperamentsfuldt materiale, der sjældent opfører sig helt som, man forventer det. Derfor er det altid spændende at se de rødglødende perler, afspænde i ovnen og komme ud efter flere timer.
Hver eneste perle er et unika.
Først arbejdede jeg i flere år med Glaskunst skabt af floatglas. Men på et tidspunkt skulle der ske noget andet, og der blev meldt til glasperlekursus på Ravstedhus i Sønderjylland. Det er blevet til tusindvis af glasperler herefter– og et utal af timer ved perlebrænderen. Jeg håber det kan fortsætte i mange år endnu.

Som en ekstra glæde i hverdagen underviser jeg på den lokale ungdomsskole i Glaskunst/glasperler og smykker.

Jeg har altid selv haft en svaghed for store smykker, med særpræg og kant, men jeg laver også enkelt og elegante smykker, for at der er noget for enhver smag.

Jeg laver aldrig mere end et par enkelte sæt af hver type, jeg elsker når dagen ikke indeholder det samme, så masseproduktion kommer aldrig til at ske.

Smykkestilen er iøjnefaldende med sin rå rustik i samspil med stilsikker elegance.

– Smykker til kvinder, der skiller sig ud.

 
 

Glaskunst laves på bestilling

 

Da der idag er rigtig mange udbyder af glaskunst, har jeg valgt at bruge mine krafter på Glasperler og sølv/guld arbejdet. Det betyder også at jeg ikke ligge så meget glaskunst på siden, men har du et ønske, så kontakt mig endeligt, for jeg arbejder stadig med det, og vil hellere end gerne være med til at skabe noget unikt glaskunst.